Buk nedlagt i Mejls Hede

Onsdag aften d 9. juni, var jeg på jagt i såt 3b. Da det var N-Ø vind, ville jeg gå ud på sømandens stykke.
Blot et par hundrede meter fra “rundkørslen”, kunne jeg se der gik et dyr langs hegnet der følger bækken. Den gik vel at mærke på “den forkerte” side af bækken, hvor vi ikke har jagten. I den situation måtte jeg ned på maven og krybe fremad, da der kun var højt græs til dække. Jeg mavede fremad, kikkede lidt og mavede fremad, nu med en puls der nåede astronomiske højder, dyret kom nærmere og nu kunne jeg se det var en buk. Jeg mavede fremad, indtil jeg nåede overgangen, hvorefter bukken forsvandt, uden at jeg kunne se hvorhen. Jeg havde hele tiden håben, at den ville gå over bækken og ind på vores stykke, det gjorde den, ud kom den på vores side og gik op mod den lille skov i roligt tempo, det var tydeligvis en gaffelbuk, selv om den ikke var stor, så skulle det være, da var det nu, inden den nåede skoven. Da den var kun 2 meter fra skovkanten, skød jeg til bukken, der forendte i skudet.
Det hele havde taget 3/4 time, det var spændende.
Bukken var ret spinkel af krop, med en pæn lille symetrisk gaffelopsats.
Dagen efter, da jeg forlagde dyret, var oplevelsen mindre behagelig. Jeg fandt i alt 9 hagl i bagløb, køller og ryg på dyret. Det var hagl nr. 7, ø2,5 mm, eller sagt med andre ord, sneppehagl !!!! Ved afsavning af trofæet, blev kraniet fundet fyldt med svælgbremse larver. Selv om den var und og spinkel, trængte den buk til at blive taget ud.
Nu må I andre så have fred for mig i resten af bukkejagten i Blaksmark.
Knæk & bræk
Steen

[Tilføjet af Steen]

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *