Livet forstås baglæns, men leves forlæns!

Tirsdag d. 3. juni var en smuk sommerdag. Perfekt til en aftenpürch. Planen var at sætte sig i stigen i såt 1. Kunne i kalenderen se at der havde været en inde for at booke, men ikke noget navn og ingen stige var nævnt. Kørte til såt 1 ved 20 tiden men kunne så at Pedersens bil allerede holdt der 🙂 – når jeg nu var kommet afsted og ingen andre havde booket, tog jeg chancen og kørte til Mejls, for at gå lidt rundt. Der var nok ikke flere bukke! – satte mig i stigen mod sømandens stykke. En lille hunræv kom kort efter ud fra skoven. På jagt efter aftensmåltidet. Kl. 21.30 var der ikke sket noget og jeg besluttede at gå en tur ud i sømandens stykke i dårlig vind. Der så jeg intet. Gik så tilbage i modvind mod stykket ved Orkidelunden. Lige inden jeg kommer til det åbne stykke, ser jeg et dyr gå langs med grøften. I kikkerten kan jeg se, det er en buk også med pænt gevir! Får skydestokken sat op og er klar. Kl. er 21.40. Blev lidt ivrig indrømmet. Skød bukken, der faldt på stedet. Gik frem til arnestedet og fandt bukken. Lidt skuffet. Som I kan se har den ingen takker. På en god dag måske en returbuk! Livet forstås baglæns, men leves forlæns.
Mange hilsner
Torben

Buk1

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *